Skov og natur på kirkejord

Her er hvad der skal til.

Kontakt

Jeg hjælper menighedsråd med at finde ud af, hvad der er muligt på kirkens jord, hvilke spørgsmål der skal afklares, og hvordan I kommer sikkert videre.

Carsten Møller, skov- og landskabsingeniør

Om mig

Jeg er skov- og landskabsingeniør med mere end 30 års erfaring fra statslig naturforvaltning, kommunal forvaltning og projektudvikling.

Jeg kender myndighedsdialogen fra flere sider: som ansat i stat og kommune, som kommunalt udpeget medlem af Fredningsnævnet for Nordsjælland, som tidligere næstformand i Grønt Råd i Halsnæs Kommune og som projektleder på et kirkejordsprojekt. Jeg er vant til forløb med modstridende interesser, bindinger der kræver tid at løse og beslutninger, der skal forankres i en organisation, før de kan realiseres.

Beslutninger i rigtig rækkefølge

Kirkejord og kompleksitet har fulgt hinanden i 500 år. At omlægge den til skov og natur er en beslutning med 200 til 500 års sigte, og den berører tre systemer på én gang: Folkekirken, kommunen og staten. Rækkefølgen har stor betydning. Mange projekter bliver forsinket, fordi rækkefølgen var forkert, selv når idéen er god.

Måske har jeres menighedsråd en idé om skov eller natur på kirkens jord, og måske har Klimaskovfonden været på besøg. Men næste skridt er uklart.

Hent notatet

Tre systemer i spil på én gang

Menighedsrådet beslutter ikke alene. Systemerne stiller krav i forskellige retninger og med forskellige tidshorisonter.

Folkekirken

  • Principbeslutning og retning
  • Økonomi og driftsomlægning
  • Kirkebyggelinje og indsigtslinje

Kommunen

  • Planforhold
  • Landzonetilladelse
  • Natur og naboer

Staten

  • Skovlov og fredskov
  • Landbrugspligt
  • Beskyttede naturtyper

Det gør en forskel, om man starter med kommunen eller provstiudvalget.

Hvad vil I skabe?

Før rådet taler om skovtyper, tilskud og træarter, skal det afklare, hvad det forestiller sig. To akser viser valget: hvor meget mennesker styrer, og om formålet er målbart eller åndeligt.

Cirklen i midten er ikke-valget. Mange projekter glider ind i den, fordi de grundlæggende spørgsmål aldrig blev stillet. Et bevidst valg er næsten altid bedre.

Naturens proces
Fri natur
med rammer
Det besjælede
landskab
Klima- og
produktionsskoven
Den kristne
have
Ikke-
valget
Instrumentelt formålÅndeligt formål
Menneskelig styring

Seks spørgsmål, før rådet kontakter en rådgiver

1Hvad er formålet med arealet, og hvem er det primært til?
2Hvad vil rådet invitere til, og hvad vil det sige nej til?
3Hvem i rådet bærer projektet, og hvem er skeptisk?
4Hvad betyder det for kirkens økonomi, at forpagtningsindtægten bortfalder?
5Hvad koster drift og vedligehold i praksis, og hvem betaler?
6Hvilke naboer skal der tales med, og hvornår?

Et sted at begynde

Et godt sted at begynde er ofte en kort samtale uden beslutninger. Her kan der skabes klarhed om, hvad der er på spil, og om næste skridt hører til nu eller senere.

StedHundested, Nordsjælland
RingSkrivHent notatet